Onkel Haralds Tog

- Det holder mens det kører
Tilbage Næste

 

Startside
Kontakt
Mig og Onkel Haralds Tog
Hvad jeg ved om toget
Oversigt over vogne
Reklamer
Andet legetøj fra Onkel Harald
Fotoalbum
Restaurering
Hvad er det værd?
Køb-salg-bytte
Litteratur
Andre kilder
Teknotog der ligner
Fængsleslegetøj
Nyheder
Links

Min egen historie med Onkel Haralds Tog

Min egen historie starter omkring 1980, hvor en kæreste til en af mine gode venner fra FDF havde købt en Tuborg ølvogn på et loppemarked (vognen i midten på billedet her under), da jeg også synes at det er sjovt at gå på loppemarkeder, så lovede jeg at holde øje med flere vogne, deres største ønske var at få fat på et lokomotiv.

Foto: Erik N.

Da jeg flyttede hjemmefra i 1982, faldt jeg over en samling vogne hos en antikvitetshandler/marskandiser på Nørrebrogade, her købte jeg en samling vogne for kun 500 kr. Da jeg havde lovet Erik og Anne Marie vognene (2 af dem kølevogn og lokomotiv ses her over), så kunne jeg jo ikke beholde dem, men jeg havde dem stående i 14 dage, inden de blev afleveret, jeg var solgt – jeg måtte have mit eget tog!

Senere samme sommer fandt jeg nogle vogne på loppemarkedet på Israels plads, men jeg havde ikke penge nok med, så jeg fik sælgerens adresse og måtte ind og hente dem om mandagen i Skt. Pedersstræde, året efter fik jeg fat i nogle flere og siden kom der ikke flere vogne til i mange år.

I 2005 døde den sidste af mine forældre og vi skulle afhænde hele indboet, en del blev solgt hos Lauritz.com, jeg blev derfor oprettet som kunde, 2 gange har jeg forøget samlingen med vogne hos Lauritz  og de har også solgt en del af mine overskudsvogne http://www.lauritz.com/Item/Item.aspx?LanguageId=1&ItemId=620153&nBids=5

Bemærk at Shell tankvognen er bygget efter samme model som Onkel Haralds Tog, men at farverne er lidt anderledes og at den har gummihjul og er mærket ”Tekno – Dansk Legetøj”.

Siden har jeg købt et ekspreslokomotiv, nogle vogne og en jernbane bom i meget fin stand hos en ældre dame i Vallensbæk, hun havde uden held forsøgt at sælge dem på et kræmmermarked, så hun satte vognene i Den Blå Avis, hendes brødre havde fået dem som gaver omkring 1952, vognene har stadig mærkater fra deres dengang lokale legetøjsforretning ”Egil”, Njalsgade 22, telefon: Amager 2397 x (butikken har haft partstelefon hos KTAS, hvor flere kunder delte samme nummer på centralen), på kørekranen og tipvognen kan man se at de har kostet 8,50 kroner. 

Hun fortalte mig også at grunden til at de blev solgt var at der ikke var nogle drenge blandt børnebørnene, jeg kan hilse at sig at mine døtre der er født i 1999 og 2002 meget gerne leger med mine ”overskudsvognene”.

Min hjemmeside bliver læst af mange, også Kim Hartz, hvis mormor var indehaver af legetøjsforretningen "Egil", han skrev følgende til mig:

"Vognene er købt i min mormors legetøjsforretning - Egil - som hun startede i 1924. Min mormor hed Karen Margrethe Hartz, og det er min mormors håndskrift der er på pris-skiltet!

Jeg kom der selv i legetøjsforretningen som barn i midten af 60érne, men på det tidspunkt havde min mormor solgt forretningen videre til "fru Petersen", da min mormor havde rundet de 65, og "fru Petersen" kørte den videre i adskillige år, og jeg mener at den blev nedlagt en gang i 70érne."

Via QXL er jeg nu blevet ejer af en sovevogn, desværre mangler den taget, vognen fra QXL gemte på en overraskelse, den havde en mærkat i bunden, som jeg ikke havde set før, i følge sælger, var vognene fra hendes morfars barndom, han var født i 1927.

På QXL har jeg også købt en kreaturvogn, der var overmalet med oliekridt, den er rengjort og indgår nu i pigernes samling af legetøj.

Sidste skud på stammen er et lot vogne (se billede nedenfor) købt hos Frederiksberg Auktionshus, Røde Kors vogn, post vogn, køle vogn, trælast vogn og taget fra sovevognen indgår nu i min samling.

Onkel Haralds Bus har siden marts 2010 været en del af min samling. Et familiemedlem har haft den som legetøj som barn.

Bussen er 30 cm lang, 9 cm bred og 17 cm høj. Den har et mærke i bunden med teksten "ONKEL HARALDs BUS"

Jeg modtager af og til hilsener fra ejere af vogne fra Onkel Haralds Tog, det er hyggeligt, bliv endeligt ved med det!